KD Groups nyudviklet filter kan fjerne mindst 90 procent af det miljøskadelige mikroplast i spildevand

En nyudviklet membranløsning til rensning af mikroplast viser lovende resultater. Det er KD Group, Vejle Spildevand, Eurofins og VIA University College, der er gået sammen om at udvikle og teste en løsning baseret på en kombination af kendt teknologi, valide målemetoder og en god del praktisk erfaring. Test viser, at den nye løsning kan fjerne minimum 90 procent af det miljøskadelige mikroplast i spildevand

Af Merete Irner, www.irnerkom.dk
Det var et indlæg på DR i 2015, hvor man satte fokus på det stigende problem med mikroplast i spildevand, der plan- tede ideen hos den internationale cleantech-virksomhed KD Group om at udvikle en løsning, som kan filtrere mikroplast. De udvikler filterløsninger til rensning af spildevand, så det kan genanvendes som teknisk vand til blandt andet fødevareindustrien. For KD Group var det nærliggende at videreudvikle på de kendte teknologier indenfor området i håbet om at finde en løsning, der indenfor en kort tidshorisont effektivt kan filtrere de forurenende mikroplastpartikler fra spildevandet.

Partnere med know-how og praktisk tilgang

Mikroplast, som stammer fra fx slid fra bildæk, skosåler, partikler fra maling og andre dagligdags forbrugsgoder såsom kosmetik, tandpasta og tekstiler, udledes i naturen via overfladevand fra veje og stier, men også via husholdningsspildevand og renseanlæg.

DR’s artikler om stigende koncentration af mikroplast i åer, søer, spildevand og drikkevand var i høj grad med til at føre vores tanker og ideer til handling. Vi havde både know-how, praktisk erfaring samt teknologien til rensning af spildevand, så vi havde en klar idé om, at vi kunne udvikle en løs- ning, der virkede. Men det krævede tilpasninger af vores eksisterende membranteknologi, og de skulle testes af i den virkelige verden. Vi kontaktede derfor Vejle Spildevand, som fra start var med på projektet. Vejle spildevand og vi indså hurtigt, at det var vigtigt at få †flere partnere med om bord, og på fælles opfordring gik VIA University College og analysermaet Eurons Miljø A/S med i projektet, hvis opgaver blandt andet har været at foretage løbende målinger af mikroplast-koncentrationen i de enkelte testforløb og analysere data, forklarer Lars Grønbæk, business development director hos KD Group.

Udformningen af separationsenheden (filteret), som i princippet kunne være alt fra en grovsi, en stålplade med perforering, et fint klæde eller en finmasket membranløsning, skal tilpasses afhængig af størrelsen på de partikler, der skal filtreres fra. Jo mindre partikelstørrelser, desto sværere er det at separere dem fra.

Sandwichkonstruktion fungerer som et ka’ffefilter

Det nyudviklede filter, som i princippet fungerer som et ka›ffefilter, er en sandwichkonstruktion, hvor vandet fra begge sider trænger ind igennem membranen og ledes via kanaler til den rene del, så størsteparten af mikroplastpartiklerne holdes tilbage. Målinger viser, at det ved denne proces er lykkedes at nedbringe koncentrationen af mikroplast helt ned til størrelser mindre end 0,15 μm eller svarende til at rense spildevandet for 90-95 procent af den skadelige mikroplast.

De anvendte målemetoder har en nedre detektionsgrænse på 35 μm. Derfor kender vi ikke resultatet helt eksakt, uddyber Lars Grønbæk.
Da vi startede projektet op i 2016, videreudviklede vi på en membranløsning, som skulle være tilstrækkelig finmasket for at opsamle fl†est mulige mikroplastpartikler i mikroskopisk størrelse. Vi var nødsaget til at prøve os frem, da der ikke var eksakt viden om størrelserne på mikroplastpartikler samt koncentrationen i spildevandet. Vi fik installeret en testunit hos Vejle Spildevand, hvor vi løbende kunne afprøve filterteknologien og tage testmålinger, fortsætter Lars Grønbæk.
Testunitten består af en beholder, hvor spildevandet pumpes forbi et membranfilter og vanddelen minus plastdele og bakterier di›underer igennem membranen til den rene side.
Det har været en kontinuerlig proces, hvor vi løbende har taget en række prøver af spildevandet fra forskellige nøglepunkter i renseanlægget. Vi byggede projektet op i fl†ere step og tog vandprøver fra renseanlæg indløb/efter grov rist, renseanlæg udløb/før filter og slutteligt efter mikroplastfiltrering for at måle på koncentrationen af mikroplast efter hvert step. Det var blandt andet vigtigt for os at få bekræftet, at vi kunne holde gennemstrømning af vandet, fortæller Lars Grønbæk.

Da vi startede projektet op i 2016, videreudviklede vi på en membranløsning, som skulle være tilstrækkelig finmasket for at opsamle fl†est mulige mikroplastpartikler i mikroskopisk størrelse. Vi var nødsaget til at prøve os frem, da der ikke var eksakt viden om størrelserne på mikroplastpartikler samt koncentrationen i spildevandet. Vi fik installeret en testunit hos Vejle Spildevand, hvor vi løbende kunne afprøve filterteknologien og tage testmålinger, fortsætter Lars Grønbæk.
Testunitten består af en beholder, hvor spildevandet pumpes forbi et membranfilter og vanddelen minus plastdele og bakterier di›underer igennem membranen til den rene side.
Det har været en kontinuerlig proces, hvor vi løbende har taget en række prøver af spildevandet fra forskellige nøglepunkter i renseanlægget. Vi byggede projektet op i fl†ere step og tog vandprøver fra renseanlæg indløb/efter grov rist, renseanlæg udløb/før filter og slutteligt efter mikroplastfiltrering for at måle på koncentrationen af mikroplast efter hvert step. Det var blandt andet vigtigt for os at få bekræftet, at vi kunne holde gennemstrømning af vandet, fortæller Lars Grønbæk.

Den grønne omstilling drives ikke kun af lovkrav

Testforløbet er nu afsluttet, og ifølge Lars Grønbæk er partnerne blevet en hel del klogere. De har nu en god pejling på, hvor meget mikroplast, der er i spildevandet og vigtigst en sikkerhed for, at vi kan  fjerne langt den største del af mikroplasten.
Flere universiteter gennemfører lignende projektforløb, og det vil sikkert sætte yderligere fokus på behovet for regulering via lovkrav på området inden for de kommende år. Men Lars Grønbæk mener ikke, at vi skal være bekymret for, om den grønne omstilling kommer til at gå for langsomt, fordi mange af de store virksomheder (fx virksomheder som Walmart,multinationale børsnoterede virksomheder, danske C-20 virksomheder og deres underleverandører) – sandsynligvis vil have både direkte og indirekte interesse i at drive udviklingen mod en grønnere prol til gavn for forbrugerne og miljøet – uafhængig af regeringers tiltag.

Hvad er mikroplast
Mikroplast er mikroskopiske plastpartikler eller meget små plaststykker, der typisk er i størrelsesordenen fra mikrometer op til fem millimeter, og som sjældent kan ses med det blotte øje. De kan antage mange forskellige former, og forskellige undersøgelser peger på, at mikroplast kan påvirke naturen og organismer på en række uhensigtsmæssige områder, Fx kan det ændre på vandloppers svømmeadfærd, fødeoptagelse samt parringsadfærd, og netop vandlopper er et vigtigt fødekædeled mellem planteplankton og skelarver – og dermed hele starten på mange fødekæder. En række miljøgifte som PCB og DDT bindes på plastens over†ade og forvandler mikroplasten til en giftig spise for de mange dyr, som får plasten i mavesækken. Mens mikroplasten selv ikke a†flejres i vævet hos hverken mennesker eller dyr, vil miljøgiftene blive akkumuleret gennem fødekæden. Mikroplasten kan med tiden blive neddelt til nanoplast, og det er endnu helt uafklaret, hvilken indvirkning nanoplast har, men noget tyder på, at nanoplast faktisk kan afl†ejres i vævet.