KD32 Midi Rotor
oktober 23, 2017
KD34 Regulerbar Overfaldskant
oktober 23, 2017

KD 31 Maxi Rotor

KD Maskinfabrik har stor erfaring indenfor spildevandsrensning. Både på det kommunale- og det industrielle område har vores virksomhed bevist, at vi er en pålidelig partner indenfor spildevandsrensning.

På rensningsanlæg over hele verden er der forskellige slags beluftningssystemer. Forskellen ligger i art og funktion af det pågældende beluftningssystem og dermed i virkningsgrad og investeringsomkostninger.

Maxirotor Type KD 31, som er en overfladebelufter, er en af mulighederne for en effektiv ilttilførelse i spildevandet.

Fordelene er:

  • robust og enkel opbygning
  • lang levetid
  • enkel driftsform
  • lave service- og vedligeholdelsesomkostninger
  • lavt energibehov

Maxirotor Type KD 31 leveres i fire længder med enkelt eller to-hastigheds gearmotor.

Gearmotoren er lodretstående kompakt udførelse og er oliesmurt med trykudligningsbeholder. Udgangsakselen er forsynet med mekanisk akseltætning. Den er forbundet til rotorakslen via en fleksibel torsionskobling med gummiindlæg. Koblingen udligner spidsbelastninger ved start/stop, samt absorberer vibrationer fra driftsforholdene.

Rotorakslen er fremstillet af St.52-3, som er overfladebehandlet med 3 lag epoxymaling for at opnå optimal korrosionsbestandighed. Den er desuden monteret med endeplader i begge ender for at skåne gearmotor og endeleje for stænk.

Blade fremstilles enten i varmgalvaniseret stål, rustfrit stål eller plast efter kundens ønske. Bladene er monteret på et gummiunderlag for at beskytte overfladebehandlingenpå rotorrøret. I den modsatte ende fra gearmotoren er rotorakslen lejret med oliesmurte rullelejer, indbygget i robust lejehus. Lejehuset er udført med oliepåfyldningsrør med målepind samt bundskrue. Aksel fra lejehus er forsynet med mekanisk akseltætning som på gearmotoren.

Alle dele i lejehus er let udskiftelige inklusiv mekanisk akseltætning. Tætninger og lejer er alle standard dele fx. SKF eller lignende.

Gearet tilhører typen blokgear, hvor elmotor sidder direkte på gearet kræver dermed ingen kobling. Motoren er leveret med stilstandsvarmer og thermoføler. Gearet leveres med syntetisk olie. Alt efter rotorlængde kan vælges fra 22 til 45 KW motoreffekt.

Tilbehør til Maxirotor

Lydhætte reducerer støjen fra gearmotoren. Den består af en stålramme, som er beklædt med glasfiberplade, og er forsynet med huller til ventilation af motoren. Indeni er lydhætten isoleret med specielle lydabsorberende kunststofplader.

Ledeplader tvinger vandstrømmen og iltningen nedad, så det iltede vand og luftbobler blandes med det underliggende vand. Ledepladerne består af trykimprægnerede træplanker, monteret på beslag af galvaniseret stål.

Aerosolskærm af glasfiber indkapsler en del af de aerosoler, der frigives ved at luftbobler stiger op til overfladen efter rotoren.

Aluminiumsoverdækning anvendes på gangbroen over maxirotoren. Overdækningerne består af præfabrikerede kassetter med en overflade af skridsikker dørkplade.

Oliepumpe KD 31-OP kan lette de regelmæssige olieskift betydeligt. Med et sugerør kan olien pumpes op af gearkasse og endeleje, for derefter at blive pumpet over i en anden beholder, uden risiko for spild og forurening. Pumpen drives af trykluft, og kræver derfor ingen strømforsyning, men kan f.eks. drives af en mobilkompressor. Alle dele er udført i oliebestandigt stål.

[layerslider id="34"]

Teknisk specifikation

  • Effektiv længde (meter): 4,5 - 9,0
  • 
Antal blade: 360 - 720
  • 
Effekt (kW): 22 - 30/45
  • 
Drejningsmoment (Nm): 2883 - 5887
Rotor (rpm): 73 - 49/73
    • Kontakt KD Group vedr. KD31 Maxi Rotor

      Menu

      Produkter