KD Maskinfabrik

KD Maskinfabrik leverer energieffektive løsninger til kommunale og industrielle spildevandsanlæg i såvel Danmark som over hele verden. KD Maskinfabrik indgår i KD Group og fremstiller en bred vifte af højkvalitets maskinudstyr til spildevandsanlæg lige fra indløb til udløb. Løsningerne er baseret på Krügers teknologi, som KD Group erhvervede tilbage i 2001. Via KD Groups mere end 40 års erfaring med fremstilling og montage af maskinudstyr til spildevandsanlæg og dermed samarbejde med kommuner, industri- og konsulentvirksomheder, har vi oparbejdet en stor knowhow og stærke kompetencer, der gør det muligt for os at løse næsten hvilken som helst opgave.

Value Engineering

Value Engineering er vores bærende mindset i bestræbelserne på at udvikle bedre produkter og løsninger. Vi optimerer altid i forhold til vores fire grundprincipper: Høj kvalitet, levering til tiden, fleksibilitet og kost-optimering. Vores produkter og løsninger lever op til de angivne kvalitetskrav inden for design, funktionalitet og levetid, og vi opfylder i alle tilfælde de lovbestemte miljøkrav jf. vores miljøpolitik. Vi tilbyder ligeledes eftersalgsservice, hvor vi garanterer levering af reservedele/sliddele inden for maksimum 48 timer.

Bæredygtige løsninger til fremtidens spildevand

Vi designer vores produkter i tæt dialog med kunden med henblik på at fremstille fleksible og kundetilpassede løsninger. Vores maskinudstyr til spildevandsindustrien kan hurtigt tilpasses. Det kræver fleksibilitet og kort reaktionstid – og det er netop vores stærke kompetence. Vi går gerne nye veje sammen med kunder og universiteter for at skabe de mest innovative og bæredygtige løsninger til verdens spildevandsforsyninger i fremtiden, som f.eks. fjernelse af mikroplast i spildevand.

Menu

Produkter